Tips omkring egnet fodtøj

Det er meget vigtigt med egnet fodtøj for at forebygge alvorlige fodproblemer.
Sports- eller spadseresko er egnede til dagligbrug. De støtter dine fødder og tillader dem at ”ånde”.
  • Når du køber sko, skal du være opmærksom på, om de føles behagelige at have på fra starten, og om der er plads nok til tæerne
  • Køb ikke sko med spidse snuder eller høje hæle. De vil trykke for meget på dine tæer.
  • Men allervigtigst, hvis din læge ordinerer specielle diabetiske sko og indlæg, skal du sørge for, at de har en behagelig facon og er i en stil, som du kan lide at gå med. Hvis du ikke er glad for dine sko, kan du ikke nyde godt af de fordele, lægen tilsigtede.
Ud over sko kan der være behov for, at du overvejer andre produkter, der kan være med til at beskytte dine fødder. Gode diabetiske sokker er specielt designet, så de er sømløse og transporterer fugt væk fra fødderne.
Dette er med til at beskytte dine fødder mod sår og infektioner.
Diabetiske hjemmesko er designet til at give dine fødder den ekstra beskyttelse, du har behov for derhjemme. Mange er også med ekstra dybde for at give plads til dine ordinerede diabetiske indlæg.